Natur havnen i Gjøgv
Fra Gjøgv til Eiði, vi kom forbi Kæmpen og Kællingen.
Tæt ved land, nord for bygden Eiði, yderst i sundet mellem Streymoy og Eysturoy, står to kæmpestore klippeformationer i vandet. Den yderste klippe kaldes Risin (Jætten) og den der står nærmere landet kaldes Kellingin (Kællingen).
Om disse to klippeformationer fortæller sagnet, at Island engang ville drage Færøerne nord til sig. Man sendte derfor en jætte og dennes kone for at udføre arbejdet.
De kom til Eiðiskollur, som er det forbjerg som ligger længst mod nordvest. Jætten blev stående i havet, mens Kællingen kravlede op på bjerget for at fæstne et reb til det. Det var meningen at han skulle bære byrden, mens hun skubbede den over på ryggen af ham.
Første gang han hev i rebet, løsnede den såkaldte Ytri Kollur fra resten af bjerget.
Kællingen prøvede derfor at sætte det fast et andet sted på bjerget, men det gik heller ikke godt – fundamentet sad fast, og øerne var ikke så nemme at flytte.
Sagnet fortæller at Kællingen endnu stod oppe på bjerget, da dagen begyndte at gry. De frygtede dagslyset, og hun sprang derfor hurtigt ned til Jætten, som stod i søen og ventede på hende. Men, de havde trukket tiden for langt ud, for i det øjeblik de mødtes under Eiðiskollur og skulle til at vade tilbage til Island, stod solen op af havet, og de blev begge til sten.
Og der står de så begge og skuer mod Island, ude af stand til at bevæge sig.
Andre historier fortæller, at de to var udsendte for at hente korn på Færøerne, fordi der var kornmangel på Island. Man kan tydeligt se at kællingen har en pose foran sig eller på ryggen.
Eiði ligger godt beskyttet af fjeldene.
