Waikawa og Invercargill.

 

En af de dage hvor det regnede hele dagen, holdt vi pause i Waikawa for at få lidt at spise og en kop kaffe, vi gik ind i Anglican Church of St. Mary's, det var ikke vejr til at sidde ude, så vi fik lov til at sidde oppe ved alteret, ved siden af orglet.

Vi fik ikke lov at sidde ret længe, der var andre der skulle have kaffe, da vi skulle betale, men damen kunne ikke huske hvad vi havde fået, så hun måtte hjælpes lidt på vej.

Efter en dejlig pause kørte vi mod Slope Point, New Zealand's sydligste punkt, men vejret var så dårligt at vi ikke havde lyst til at gå over en græsmark, en gåtur på en ½ time og tilbage igen, så vi kørte videre gennem det forblæste område.

(bag træet ligger et hus)

 

 

 

I Invercargill var vi inde på The Southland Museum og se Tuataraen, Tuataraen er et firbenslignende krybdyr med isseøje, den har et tredie øje oven over hjernen.

På billedet ses "Henry", som er over 100 år gammel.

 

 

 

I Bluff, ved Sterling Point har man anbragt et skilt,

hvor man har angivet afstanden til London, New York og andre fjerne steder.

Til London er der 18.958 km.

New York 15.008 km.

Ækvator 5.133 km.

Sydpolen 4.810 km.

 

 

 

        

 

 

    


 

Inden vi forlader Bluff skal vi lige ind og hilse på Myrtle og Fred Flutey i Paua Shell House, hele huset er beklædt med Paua skaller og andre skaller som han selv har samlet. De er begge over 90 år.

På vej tilbage til Palmerston tog vi en dunk vand med hjem fra bryggeriet "Speight's" i Dunedin. Vandet de bruger på farmen er overfladevand som godt kan drikkes, men smager ikke så godt som det de henter.